Morgensang

Et dejligt musikalsk kvarter med lystænding og bøn inden Mad til Alle.

Tid  

Torsdag kl. 10.40

Tingbjerg Kirkes morgensang

Tekst : Tidl. sognepræst ved Tingbjerg Kirke, Hans Anker Jørgensen, 1980’erne
Melodi : Lasse Lunderskov 1975 - Nu rinder solen op af østerlide 

1. Først brummer busserne de første ture
så bipper ti, så tusind vækkeure.
Der vaskes gulv i bank og skolestuer.
Nu bliver brødet bagt.
Nu hilser nattevagt på morgenfrue.

Tingbjerg Kirkes morgensang

2. Så står vi op og sætter kaffen over,
og rusker liv i dem, der stadig sover.
Én vågner glad, en anden misfornøjet.
En hverdag er begyndt,
og der blir skændt og skyndt:
Kom nu i tøjet!

3. Nu myldrer byen som en myretue.
Forældre kører børn i vuggestue.
Betjente dirigerer morgenvrimlen.
Nu stiger støv og støj
og giftig skorstensrøg
igen mod himlen.                                                                                           2A kører forbi Tingbjerg Kirke i solnedgang.

4. Og der er gang i alle arbejdspladser.
Der lyder sang fra børnehaveklasser.
Men se igen en stille ambulance
med én, hvis sind slog klik
fordi hun aldrig fik
en ærlig chance.

5. En dranker ta'r en dram i morgendisen.
En langtidsledig venter på avisen.
Nu føler mange sig som små fortabte
reservedele i
et stort maskineri,
som Fanden skabte.

6. Men vi er ikke myrer og robotter
og ingen ødelæggers undersåtter.
Vi skabtes til at elske, le og græde
med frihed, energi
og skaberfantasi
til fælles glæde.

7. Og du, min Gud, du vækker morgenrøde
og rusker liv i dem, der er som døde.
Mig har du rakt endnu en morgengave:
En dag så god som ny
præcis i denne by!
Tak skal du have!